Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino deler dårligt nyt om stjerner

Af Morten Bruun Jørgensen
12.04.2024 Kl. 14:47

Chelsea har været ramt af et hav af skader i denne sæson, og nu er det gået ud over to af klubbens stamspillere.

Set over hele sæsonen har både Axel Disasi og Enzo Fernández stort set spillet hver gang, men nu er begge spillere løbet ind i problemer.

Hverken forsvarsstyrmanden eller midtbaneprofilen er i stand til at træne lige nu, og derfor regner Mauricio Pochettino med, at de er ude af mandagens Premier League-opgør mod Everton.

– De bliver undersøgt lige nu. De har forskellige slags problemer. Vi tror ikke, at det er alvorligt. De har ikke trænet siden Sheffield United-kampen, så lige nu ved vi ikke, om de kan spille, siger Chelsea-manageren på et pressemøde. 

Til mandagens kamp mod Everton må Chelsea også undvære sygdomsramte Robert Sánchez og Raheem Sterling. Derudover genoptræner Levi Colwill, Reece James, Wesley Fofana, Christopher Nkunku og Roméo Lavia fortsat. 

Endelig er Ben Chilwell kun delvist med i træningen med resten af førsteholdet efter en skade. 

LÆS OGSÅ: Nu er der dårligt CL-nyt til Premier League

Annonce