Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Chelsea er Englands bedste de seneste 15 år

03.07.2023 Kl. 17:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mauricio Pochettino blev for noget tid siden præsenteret som ny manager for Chelsea, men det er først fra i dag, at argentineren har haft sin første arbejdsdag på banerne hos London-klubben. 

Nu har han også givet sit første store interview som manager for The Blues, og her taler han blandt andet om klubbens vinderkultur og hvordan han glæder sig til at arbejde med truppen. 

 

– For mig er det en ære at være involveret i Chelsea. Vi er så spændte, og jeg kender Chelsea rigtig godt. Det er en af de største klubber i verden. Selvfølgelig var det nemt for mig at træffe beslutningen om at skifte hertil, siger han til klubbens hjemmeside. 

– Der er en vinderkultur. I de seneste 10, 12, 15 år har Chelsea været det bedste hold i England. Jeg kender Premier League rigtig godt og hvad Chelsea-kulturen betyder. Jeg tror, at vores fans er spændte på at jagte sejre igen. 

– Vi ser frem til at arbejde med et meget ungt hold, der har en anderledes tilgang end i fortiden. Jeg tror, at vi alle skal forstå, at vi skal arbejde rigtig hårdt og skabe en god atmosfære på træningsbanen for at bygge succes i de kommende år. 

Den argentinske manager har også nogle krav til sine spillere i Chelsea. 

– Forventningen er, at de skal være åbne og lade os styre det. Først og fremmest har de brug for, at vi skaber en platform, hvor de kan føle sig komfortable. De skal have plads og føle sig vigtige, lyder det fra Pochettino. 

Samtidig mener den tidligere Tottenham-manager også, at han er blevet meget bedre over de seneste år, hvor han har fået erfaring fra Paris Saint-Germain. 

– Jeg er meget, meget, meget bedre. Nej, jeg synes, det er en vigtig erfaring at analysere. Vi har haft tid til at analysere alt og blive bedre. Hver dag skal vi forsøge at blive bedre. Erfaringer er noget, som man skal kapitalisere på, for ellers er erfaringer intet. 


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Konkurrence til Manchester United: Nu melder PSG sig på banen

2. Kim Min-jae skal til lægetjek denne uge

3. Stort danskerskifte falder på plads i næste uge

4. Ny Arsenal-signing på plads inden for 48 timer

5. Medie: Liverpool forbereder bud på stortalent

Annonce