Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino bekræfter: Dele Alli er knæskadet

06.11.2016 Kl. 15:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Dele Alli spillede onsdag aften fuld tid, da Tottenham tabte 1-0 til tyske Bayer Leverkussen i Champions League, men søndag var den engelske landsholdsspiller end ikke i truppen til klubbens kamp mod Arsenal på Emirates. 

Det var der imidlertid en god forklaring på. Det engelske midtbanetalent blev nemlig knæskadet under lørdagens sidste træning op til North London-derbyet. Det bekræftede Spurs-manager Mauricio Pochettino forud for søndagens kamp:

– Dele Alli var uheldig i lørdagens træning og fik et vrid i knæet. Vi skal foretage nogle ekstra test på ham de kommende dage, men han vil være ude de kommende uger, siger den argentinske manager. 

– Skaden kom selvfølgelig på et uheldigt tidspunkt, men skader er en del af spillet. Han er en vigtig spiller for os og forhåbentlig er det alvorligt, slutter Mauricio Pochettino. 

Knæskaden betyder samtidig, at Dele Alli ikke er i spil til Englands kommende VM-kvalifikationskamp mod Skotland samt træningskampen mod Spanien. 

Annonce