Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino afslører: Winks græd efter West Ham-kamp

21.11.2016 Kl. 18:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Winks fik lørdag aften sin første Premier League-start for Tottenham i London derbyet mod West Ham. Det 20-årige midtbanetalent spillede en stor kampe på den centrale midtbane og fik en debut, han sent vil glemme. 

Kort inde i anden halvleg scorede han nemlig det udlignende mål for Tottenham, hvorefter han løb ud til manager Mauricio Pochettino og fejrede målet med ham. Selvom West Ham kom foran 2-1 lykkedes det alligevel Tottenham at vinde på en flot slutspurt. 

Efter kampen blev Spurs-manager Mauricio Pochettino spurgt ind til Harry Winks præstation samt jubelscenen ved sin scoring og den argentinske manager var glad på den unge englænders vegne:

– Det var et følelsesmæssigt øjeblik for Harry WInks og for os, fordi han har arbejdet hårdt i to år og vi tror på ham. Imod West Ham betalte han os tilbage og det var fantastisk at se, siger den argentinske manager. 

Mauricio Pochettino afslørede samtidig, at den unge midtbanespiller, som er et produkt af Tottenhams ungdomsakademi, ikke kunne holde tårerne tilbage, da spillerne først kom ned i omklædningsrummet:

– Det er fantastisk, når et af klubbens ungdomstalenter scorer på førsteholdet. Det var også dejligt at se Harry Winks græde i omklædningsrummet, fordi det viser, hvilken betydning målet har for ham, slutter Mauricio Pochettino. 

Annonce