Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino afskriver Alderweireld til Juventus-opgør

02.03.2018 Kl. 17:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham har været uden Toby Alderweireld længe, men han gjorde comeback i sidste FA Cup-runde, hvor han spillede fuld tid. Der gik dog ikke længe, før belgieren igen måtte sætte sig ud på sidelinjen, da han nu er ramt af en forstrækning.

Den skade er han ikke kommet sig over, og derfor er han hverken i spil til lørdagens kamp mod Huddersfield eller den afgørende Champions League-kamp mod Juventus på onsdag. Jan Vertonghen er dog i bedring og har trænet med på det seneste.

– Det er altid vigtigt at have alle spillere klar. Jan (Vertonghen) er tilbage i træning, og vi må se, om han kan spille imorgen, men i dag er det kun Toby, der er ude af truppen. Han er stadig skadet, men det er i denne periode vigtigt at få alle spillere klar til at blive udtaget, har Mauricio Pochettino fortalt til Spurs TV efter fredagens træning.

– Han (Alderweireld) skal tilses hver dag, og vi skal være forsigtige med ham. Jeg tror ikke, han bliver klar mod Juventus. 

Tottenham har før returopgøret mod Juventus et godt udgangspunkt, da de fik 2-2 i Italien.

Annonce