Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLDs "Spådom": Disse 5 store transfers finder stadig sted til sommer trods krisen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.04.2020 Kl. 16:06
Vi har kigget på fem store potentielle transfers, vi stadig tror bliver en realitet, selvom coronakrisen ændrer transfermarkedet.

Man kan altid diskutere, om det er for det bedre eller for det værre, men coronakrisen ser ud til at have den effekt på det kommende transfermarked, at vi kommer til at se færre kæmpemæssige signings til kolossale transfersummer.

Ingen fodbold på grund af krisen betyder færre indtægter, hvilket betyder færre penge til at signe nye spillere for.

Nogle klubber er dog bedre rustet til at kunne håndtere krisen rent finansielt, så visse klubber vil formentligt stadig kunne gennemføre en række større handler, når det næste transfervindue engang åbner.

Vi har taget et kig i spåkuglen og kommer her med fem bud på store transfers, som stadig ender med at finde sted, selvom coronakrisen gør ondt på klubbernes bundlinjer.

 

Leroy Sané til Bayern München

Tyskerens tilbagevenden til Bundesligaen skulle have været noget nær sikret, da han blev skadet kort før sæsonstart.

Manchester City-stjernen er stadig et transfermål for de tyske mestre, hvilket ledende figurer fra Bayern München heller ikke har lagt skjul på offentligt.

Spørgsmålet er, hvad The Citizens forlanger i transfersum for spilleren, som til sommer kun har et år tilbage på sin kontrakt.

Bayern München skulle ifølge Bild og Bleacher Report være den eneste klub, som Sané ønsker at forlade Manchester City for.

 

Lautaro Martinéz til FC Barcelona

Jeg tror nærmest ikke, du kan finde et medie, som ikke har udråbt den 22-årige argentinske angriber til FC Barcelonas førsteprioritet i det kommende vindue.

Det giver god mening, da Luis Suarez ikke er nogen ung mand længere, men prisen er et problem. Martinéz har en formodet frikøbsklausul på €122 millioner.

Måske på grund af de seneste års overforbrug på transfermarkedet (Læs; Dembele, Griezmann, Coutinho) og coronakrisen skulle Barcelona faktisk være i en dårlig finansiel situation, selvom klubben har de største indtægter i verden.

Denne transfer hviler derfor formentligt på, om Barcelona kan generere penge ved at sælge nogle af sine eksisterende stjerner.  Philippe Coutinho rygtes stærkt til Chelsea lige nu, og ESPN skrev forleden, at alle Barca-spillere – minus Messi, ter Stegen og De Jong – principielt var til salg.

Martinéz skulle selv ønske transferen til Camp Nou, og vi hælder til at tro, at de spanske mestre finder en måde at skovle de fornødne penge sammen til at købe ham.

 

Jadon Sancho til Manchester United

Coronakrisen betyder, at Manchester United ikke har råd til at smide om sig med vanvittige summer og signe både Harry Kane og Jadon Sancho.

Men intet indikerer i øjeblikket, at man bør frygte for, at denne transfer falder til jorden. Liverpool ønsker angiveligt ikke at bruge så mange penge på en signing, og Chelsea skulle næsten have opgivet håbet, fordi man på Stamford Bridge fornemmer, at Sancho ønsker et skifte til Old Trafford.

Flere medier er også gået så langt som at sige, at Sancho allerede har indgået personlige vilkår med Manchester United.  Det er måske lige at sælge skindet, før bjørnen er skudt, men Manchester United har pengene til at signe ham, og han ønsker angiveligt skiftet, er der konsensus om i nærmest alle medier.

 

Timo Werner til Liverpool

Jürgen Klopp og Timo Werner skulle angiveligt have planlagt at mødes ansigt til ansigt, når corona-situationen tillader det.  Det skulle være Klopps måde at "fange" sin mand på, om man vil.

Werner har selv flirtet med Liverpool offentligt ved at skamrose The Reds og Jürgen Klopp, og der er flere meldinger om, at han er desperat efter at spille i Premier League.

Liverpool har lignet klare favoritter i et halvt års tid snart, og med en overkommelig frikøbsklausul burde der ikke være nogen frygt for, at denne transfer falder til jorden, selvom coronakrisen gør ondt på pengepungen hos Liverpool også.

 

Jack Grealish til Manchester United

Sancho skulle være førsteprioritet, mens Grealish angiveligt er toptransfermål nummer to for Manchester United.

Det er lidt usikkert, hvorvidt klubben har intentioner om at købe Grealish, hvis Paul Pogba bliver –  hvilket lige nu virker svært at vurdere.

Men forlader Paul Pogba klubben, står denne signing næsten skrevet i sten, og Aston Villa kan måske næsten være nødsaget til at sælge, skulle klubben rykke ned efter allerede at have lidt under coronakrisen.

SIDSTE CHANGE – VIND ET PAR FODBOLDSTØVLER HER!

Annonce