Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD vurderer: Sådan ender top 8 i Premier League

Af Jeppe Augustsen
12.07.2020 Kl. 21:20
Vi har set nærmere på det resterende kampprogram og givet vores bud på, hvordan top 8 ser ud efter 38 spillerunder.

Efter aftenens kamp mellem Manchester United og Southampton resterer der tre spillerunder af denne Premier League-sæson.

Nogle klubber har ikke meget at spille for i deres sidste tre kampe, men der er også hold, som til gengæld har alt at spille for.

Liverpool og Manchester City er selvskrevet i top to, men der er hård kamp om tredje- og fjerdepladsen samt femte- og sjettepladsen, som giver adgang til henholdsvis Champions League og Europa League. Skulle Arsenal ikke gå hen og vinde FA Cuppen vil 7. pladsen også få tildelt en plads i Europa League.

Vi har i den anledning set nærmere på, hvordan vi tror det hele forløber i det resterende kampprogram, hvor vi har vurderet, at det er den nuværende top 8, der har største mulighed for at ende som de otte øverste mandskaber i tabellen. Dermed er Arsenal og Burnley udeladt.

Den nuværende top 8

1. Liverpool – 93 point
2. Manchester City – 72 point
3. Chelsea – 60 point
4. Leicester – 59 point
5. Manchester United – 58 point
6. Wolverhampton – 55 point
7. Sheffield United – 54 point
8. Tottenham – 52 point 

Chelsea 

Lampards tropper har i perioder lignet en sikker vinder i top fire-ræset, men efter det store 0-3-nederlag er der tvivl. En pligtsejr venter dem, når de møder Norwich, og derefter er der to svære kampe på programmet, og de skal formentlig ikke forvente tre sejre. 

Resterende kampe: Norwich (H), Liverpool (U), Wolverhampton (H)

Forventet pointhøst i de resterende kampe: 6

Leicester

Det lignede en stensikker tredjeplads, men hvilken nedtur The Foxes har haft efter genstarten. Én sejr i seks kampe og senest et kæmpe nederlag til Bournemouth, der ligger under stregen. I de resterende kampe møder de hold, der alle ligger i top 8, og dermed tegner det ikke godt for Schmeichel & Co.

Resterende kampe: Sheffield United (H), Tottenham (U), Manchester United (H)

Forventet pointhøst i de resterende kampe: 4

Manchester United

De Røde Djævle er i forrygende form og ligner en favorit til at tage tredjepladsen. Med deres form taget i betragtning og et overkommeligt kampprogram ligner Manchester United et mandskab, der skraber de nødvendige point til sig til at kunne spille Champions League i næste sæson.

Resterende kampe: Southampton (H), Crystal Palace (U), West Ham (H), Leicester (U)

Forventet pointhøst i de resterende kampe: 8 point

Wolverhampton

Efter to kritiske nederlag kom Wolves tilbage på sporet med en sikker sejr over Everton. Nu venter der to kampe, som de skal have seks point i, hvis de skal i top fire – og så vil der vente en finale mod Chelsea i sidste spillerunde.

Resterende kampe: Burnley (U), Crystal Palace (H), Chelsea (U)

Forventet pointhøst i de resterende kampe: 6

Sheffield United

Håber lever for en top 4-placering, men med fem point op er det formentlig ikke det, de forventer. I stedet skal fokusere på at ende i top seks, som vil være en kæmpe triumf for klubben.

Resterende kampe: Leicester (U), Everton (H), Southampton (U)

Forventet pointhøst i de resterende kampe: 4

Tottenham

En placering i top fire er formentlig uden for rækkevidde for Mourinho & Co., men som portugiseren sagde efter sejren over Arsenal: "Hellere Europa League end ingenting".

Resterende kampe: Newcastle (U), Leicester (H), Crystal Palace (U)

Forventet pointhøst i de resterende kampe: 7

Vores bud på den endelige top 8-stilling:

1. Liverpool – 101 point
2. Manchester City – 81 point
3. Manchester United – 66 point
4. Chelsea – 66 point
5. Leicester – 63 point
6. Wolverhampton – 61 point
7. Tottenham – 59 point
8. Sheffield United – 58 point

Annonce