AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
12:08:2020 13:01
PLBOLD vurderer: Her er Champions League-favoritterne

Her er vores vurdering af favoritterne til Champions League-trofæet.


I aften spilles den første af fire kvartfinaler i Champions League, hvor der blot er otte hold tilbage med muligheden for at vinde pokalen med de store ører.

Heriblandt er Manchester City det eneste engelske hold, og Pep Guardiolas mandskab må siges at stå med gode muligheder for også som minimum at nå semifinalen, eftersom der venter et opgør mod Lyon.

Men er Manchester City så også den største favorit til at vinde turneringen? Herunder har vi vurderet holdenes chance for at vinde Champions League-turneringen, der skal afgøres i Lissabon.

8. Lyon
Manchester City er en vanskelig modstander i kvartfinalen, og i semifinalen venter enten Bayern München eller Barcelona. Det er ikke nemt for den franske klub. Men Juventus blev sendt ud over to kampe i 1/8-finalerne, og måske kan der lure endnu en overraskelse. Men overordnet set ligner Lyon dog det svageste hold, der samtidig også har den sværeste vej til finalen.

7. RB Leipzig
Uden Timo Werner står RB Leipzig i en klart sværere position, og det er samtidig ved at være noget tid siden, at Bundesligaen sluttede. Derudover kan det blive svært at bryde Atlético Madrids defensiv ned. Og generelt mangler den tyske klub nok den afgørende kvalitet hele vejen rundt.

6. Atalanta
Det er et stort slag at måtte undvære Josip Ilicic, der scorede fem ud af otte mål mod Valencia i 1/8-finalerne. Men det sprudlende italienske mandskab kan alligevel vise sig at være konkurrencedygtige, og det er ikke utænkeligt, at PSG kan blive besejret i kvartfinalen. Men der mangler erfaring, og samtidig er defensiven ikke særlig solid.

5. Barcelona
Det har ikke været alt for pænt at se på denne sæson, men Barcelona har Lionel Messi, og han kan afgøre kampe på egen hånd. Men det er sandsynligvis også argentineren, der skal sikre klubben succes i Champions League. Den svære vej til finalen gør også, at det bliver svært for Barcelona, der ikke er oppe i gear.

4. Atlético Madrid
Det er en god vej til finalen for Atlético Madrid, der undgår både Bayern München, Manchester City og Barcelona. Samtidig har den spanske hovedstadsklub set langt bedre ud efter coronapausen, og man har erfaring med at præstere i de afgørende europæiske kampe. Den stærke defensiv skal bære holdet til succes.

3. Paris Saint-Germain
Det kan blive en utrolig seværdig kvartfinale mod Atalanta i aften, og det er ikke sikkert, at PSG klarer skærene, men Kylian Mbappé er efter sigende blevet klar, og det booster franskmændenes chancer gevaldigt. I en semifinale venter RB Leipzig eller Atlético Madrid, og her vil PSG sandsynligvis være favoritter. Måske er dette året, hvor de endelig vinder Champions League.

2. Manchester City
Målet for Pep Guardiolas mandskab har hele sæsonen været Champions League, og nu står The Citizens med en god mulighed for at vinde pokalen. Offensivt har man et tårnhøjt niveau, men defensivens sprækker kan vise sig at koste det store trofæ. Men i første omgang må en semifinaleplads være ret sikker.

1. Bayern München
Den tyske storklub ser skræmmende stærk ud, og det gik senest ud over Chelsea, der blev kørt over med samlet 7-2 i 1/8-finalerne. Anført af Robert Lewandowski, der havde været en god kandidat til Ballon d’Or, hvis titlen var blevet uddelt i år, ligner Bayern München lige nu det stærkeste hold tilbage i turneringen. Vejen til finalen går forbi Barcelona og enten Manchester City eller Lyon, og det er ikke en nem vej, men i en finale vil Bundesliga-mestrene være favoritter.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED