Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
26:10:2021 11:13
PLBOLD kårer: Her er Rundens Hold

Vi har kåret Rundens Hold for 9. runde af Premier League-sæsonen 2021/22.


Niende spillerunde er færdigspillet, og den bød blandt andet på Liverpools afklapsning af Manchester United. Også Chelsea viste stor klasse og udspillede Norwich.

Vi har nu kåret de spillere, der gjorde det bedst i løbet af weekendens runde.

Målmand: Emiliano Martinez (Aston Villa)
Godt nok indkasserede han tre mål mod Arsenal, men uden ham kunne det være blevet meget værre. Han diskede nemlig op med flere flotte redninger – heriblandt en på straffespark.

Højre back: Trent Alexander-Arnold (Liverpool)
Marcus Rashford kom slet ikke til sin ret mod Liverpool, og det havde Alexander-Arnold en stor andel i. Han stod nemlig godt defensivt, mens han igen leverede en flot præstation, når Liverpool var på bolden.

Midterforsvarer: Thiago Silva (Chelsea)
Teemu Pukki blev pakket helt og aldeles sammen mod Chelsea, og det var især Thiago Silvas fortjeneste. Med sin enorme rutine var han hele tiden et skridt foran finnen.

Midterforsvarer: Kurt Zouma (West Ham)
Når han ikke behøver at spille alt for meget med fødderne, er han som regel rigtig god, og det var han mod Tottenham, hvor han gjorde det, han er bedst til: at forsvare sit felt. Stor kamp af franskmanden.

Venstre back: Ben Chilwell (Chelsea)
Englænderen scorede igen mod Norwich, og dermed er han oppe på fire mål i sine seneste fire kampe for Chelsea. Han har ramt formen og skubbet Marcos Alonso ud af startopstillingen igen.

Central midtbanespiller: Mason Mount (Chelsea)
Det blev til et hattrick i afklapsningen af Norwich, og Mount var fuldstændig flyvende og fik endelig gang i scoringen.

Central midtbanespiller: Declan Rice (West Ham)
Englænderen var formentlig kampens bedste spiller mod Tottenham, hvor han spillede en forrygende kamp på midtbanen, hvor han ryddede op foran forsvaret og skilte sig rigtig godt af med bolden.

Højre kant: Mohamed Salah (Liverpool)
Et hattrick mod Manchester United udløser naturligvis en plads på Rundens Hold. Lige nu er han vel at regne som verdens bedste fodboldspiller, og det beviste han igen mod De Røde Djævle.

Offensiv midtbanespiller: Emile Smith Rowe (Arsenal)
Sublim kamp af den unge Arsenal-spiller, som havde en helt central rolle i Arsenals sejr mod Aston Villa, hvor han både stod bag mål og assist.

Venstre kant: Phil Foden (Manchester City)
Vel nok den bedste spiller på banen for Manchester City i den sikre sejr mod Brighton, hvor han scorede to mål og generelt var særdeles involveret i mange ting.

Angriber: Joshua King (Watford)
Endnu en spiller, der stod bag et hattrick i den seneste runde, var Watfords Joshua King. Og så skete det endda mod Everton, som havde ham på kontrakt i sidste sæson. Flot kamp af nordmanden.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE