Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD kårer: Her er Rundens Hold

Af Redaktionen
05.10.2021 Kl. 17:15
Vi har kåret Rundens Hold for 7. runde af Premier League-sæsonen 2021/22.

Syvende spillerunde er færdigspillet, og den bød blandt andet på det underholdende topbrag mellem Liverpool og Manchester City på Anfield.

Vi har nu kåret de spillere, der gjorde det bedst i løbet af weekendens runde.

Målmand: David Raya (Brentford)
Endnu engang kunne Brentford gå fra banen med en sejr, og det kunne danskerklubben især takke spanske David Raya for. Målmanden hev en række flotte redninger frem, da West Ham pressede gevaldigt på. Det var point værd.

Højre back: Cesar Azpilicueta (Chelsea)
Den spanske forsvarsspiller var en nøglefigur for Chelsea i sejren mod Southampton, hvor han lagde op til Timo Werners scoring seks minutter før tid. Han var også involveret i scoringen til 3-1, og derudover stod han stærkt i billedet defensivt.

Midterforsvarer: Trevoh Chalobah (Chelsea)
Han har haft to afslutning denne sæson, og han har scoret på dem begge. Den unge Chelsea-spiller imponerede igen i weekendens kamp mod Southampton, og han ligner en spiller, som Thomas Tuchel godt kan vise endnu større tiltro til.

Midterforsvarer: Grant Hanley (Norwich)
Det lykkedes for Norwich at holde rent bur mod Burnley, og her udmærkede store og stærke Grant Hanley sig med en forrygende præstation, hvor han var bedste spiller på banen.

Venstre back: Marc Cucurella (Brighton)
Den spanske venstre back skabte hele fire chancer i kampen mod Arsenal, hvor han susede frem og tilbage i venstre side af banen. Han lignede en spiller, der kan blive vigtig for Brighton.

Central midtbanespiller: Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham)
Danskeren diskede op med et fint langskudsmål i sejren mod Aston Villa, hvor han kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne og gav en masse ro inde på midten af banen hos Nuno Espirito Santos mandskab.

Central midtbanespiller: Bernardo Silva (Manchester City)
Portugiseren er på Rundens Hold for anden gang i træk. Han er rykket lidt længere tilbage på banen, og det klæder ham tydeligvis rigtig godt. Spillede en god kamp mod Liverpool, han særligt i første halvleg var med til at køre Liverpools midtbane godt og grundigt rundt.

Højre kant: Mohamed Salah (Liverpool)
Forrygende kamp mod Manchester City, og det er altså med god grund, når flere eksperter nævner ham som en af verdens bedste spillere i øjeblikket. Han er i storform.

Offensiv midtbanespiller: Phil Foden (Manchester City)
Englænderen scorede et glimrende mål mod Liverpool, hvor han var rigtig godt spillende. Han kan altså godt regnes som en klassespiller nu.

Venstre kant: Heung-Min Son (Tottenham)
Det er få spillere, der er så stabilt gode som sydkoreaneren, der uge efter uge leverer varen for et ellers svingende Tottenham-mandskab. Det gjorde han også mod Aston Villa.

Angriber: Hwang Hee-chang (Wolves)
Han nettede to gange i kampen mod Newcastle, og det var første gang siden Diogo Jota i februar 2020, at en Wolves-spiller lavede to mål i samme Premier League-kamp. Han ligner en god makker til en velspillende Raul Jiménez.

Annonce