Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD kårer: Her er Premier Leagues 10 bedste defensive midtbanespillere

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.09.2021 Kl. 12:59
PLBOLD.dk vil nu kåre de 10 bedste defensive midtbanespillere i Premier League.
Her på PLBOLD.dk vil vi lave en række af kåringer på de forskellige positioner på banen.
 
Det er altid svært at lave kåringer og især finde ud af hvilke kriterier, der skal i spil. Vi har valgt følgende kriterier, som vi tager udgangspunkt i, når vi skal kåre de 10 bedste spillere på en given position.
 
● Generelle præstationer gennem 2019/20- og 2020/21-sæsonen
● Præstationer i alle turneringer tæller med
● Nylige præstationer vægter højere end ældre
● Præstationer i Premier League vægter højere end f.eks. Superligaen og The Championship
 

10. Allan (Everton)

Skader stjal billedet i brasilianerens første Premier League-sæson, men han har spillet uforhindret i nogle måneder nu, hvor vi efterhånden er begyndt at se det høje, stabile niveau, som han er kendt for. Allan er en hårdtarbejdende terrier, der også kan drive bolden og lægge en giftig pasning. De elskede ham af hjertet i Napoli, og vi begynder nu at se, hvorfor.

9. Thomas Partey (Arsenal)

Det er meget den samme historie med Thomas Partey, blot, at han heller ikke har været med på det seneste. Vi er bare nødt til at hæfte os ved, hvad han har i vist i en stor klub som Atletico Madrid i mange år. Han er kendt som en gudbenådet al-rounder med sine forcer i defensiven.

8. Fernandinho (Manchester City)

Han er længe blevet regnet som Premier Leagues bedste defensive midtbanespiller, men alderen er begyndt at trykke noget hos brasilianeren, som laver lidt flere fejl og spiller lidt mindre, end han tidligere har gjort. Han er stadig en rigtig dygtig spiller.

7. Kalvin Phillips (Leeds)

Sikke et gennebrud på fodboldverdens øverste hylde. Man havde hørt, at han var god, inden han dukkede op i Premier League, dette bekræftede han hurtigt selv på banen, og under EM så vi den rendyrkede defensive midt brillere påhøjeste niveau. Han er alt, alt for god til Leeds, det ved både han og klubben godt.

6. Wilfired Ndidi (Leicester)

Ndidi har udviklet sig til en komplet fodboldspiller og den perfekte arvetager for N'Golo Kanté i Leicester. Han er utrættelig, uhyrlig stabil, og som det efterhånden kræves af en elite defensiv midt, så gør han det også med bolden og foran mål.

5. Pierre Emile Højbjerg (Tottenham)

Han har været bundsolid i løbet af sin tid i Premier League, og sidste sæson var hans absolut bedste. I sit første år med Tottenham. Det er ganske enkelt imponerende. Han er en fremragende bolderobrer, god med bolden og drønstærk i alle dueller. Som en ægte viking, giver den danske landsholdsstjerne aldrig op!

4. Declan Rice (West Ham)

Sikke et år af Declan Rice, der har oplevet et helt nyt gennembrud i karrieren. Vi kendte alle til hans talent og kvaliteter førhen, men englænderen viser sig bare at bygge på uge efter uge. Han er nu en profil på det engelske landshold, mens han i løbet af de seneste uger har forbedret sit offensive spil markant. Dækker både en 6'er og en 8'er til tæt på perfektion. En stor fremtid venter.

3. Fabinho (Liverpool)

Han havde en langsom start i Liverpool, men da han først slog til, har han ikke set sig tilbage, og han er nu en af ligaens bedste 6’ere. Han er også en moderne af slagsen, idet han bidrager meget i det opbyggende spil hos Liverpool.

2. Rodri (Manchester City)

Næsten som en svævende ankermand render spanieren ubemærket rundt og og rydder op, mens han med bolden roligt dikterer spillet. Ser man sig ikke for, vil han endda også sender kuglen i kassen fra 25 meter. Han er utrolig intelligent, en meget komplet defensiv midtbanespiller i det hele taget.

1. Jorginho (Chelsea)

Italieneren er langt fra den bedste rendyrkede ankermand, men fra den defensive midtbane udgør han sin positions mest uvurderlige stykke arbejde i Premier League. Hans diktering af spillet, boldføling og intelligens er simpelthen sublim. CL- og EM-triumfer i fjor tilføjer til kåringen som ligaens bedste defensive midtbanespiller.

Annonce