PLBOLD kårer Årets Hold: Centrale midtbanespillere
I vores 3-4-3-opstilling er vi nu kommet til de to centrale midtbanespillere, og her er vores valg faldet på en utrolig hårdtarbejdende spiller og en noget mere kreativ spiller.
N’Golo Kantè
Den franske midtbaneslider er blevet hædret for en forrygende hos Chelsea i form af titlen som Årets Spiller i Premier League. Det har været helt fortjent, at han har fået den hæder, for han har været en nøglefigur på Chelseas mesterskabshold. Kanté har bundet holdet sammen med sin enorme arbejdsiver. Især defensivt har han udmærket sig med utallige bolderobringer, men offensivt har han også lagt på i sit spil. Bedste venner med bolden bliver han formentlig aldrig, men i forhold til sin tid i Leicester har han vist mærkbare forbedringer allerede i Chelsea. Han er selvfølgelig selvskreven på Årets Hold.
Kevin De Bruyne
Manchester City-stjernen er blevet rykket længere tilbage på banen i denne sæson for at gøre plads til både Raheem Sterling, David Silva og Leroy Sané. Det har dog ikke forhindret belgieren i både at lave mål og assists. Seks mål og imponerende 20 assists er det blevet til fra den tidligere Chelsea- og Wolfsburg-spillers fødder. Det må man bare tage hatten af for. Det er imponerende tal fra en central midtbanespiller. De Bruyne er blevet en vital for Pep Guardiola og hans måde at spille fodbold på i Manchester City.
Se de andre kåringer herunder: