Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD forudsiger: De vinder EM

Af Jeppe Augustsen
13.06.2024 Kl. 18:15

Bolden ligger bestemt ikke stille denne sommer.

Der er store turneringer på programmet, og i Europa gælder det EM-slutrunden, der bliver afviklet i det danske naboland Tyskland.

Fredag aften bliver EM sparket i gang, hvor det er værtsnationen fra Tyskland, der møder Skotland i den første kamp.

Som optakt til slutrunden har vi hver især givet vores bud på, hvem der ender i finalen, og hvem der kan løfte trofæet.

Emil Plovgaards forudsigelse

Finale: England vs Frankrig – Frankrig vinder.

– Det bliver en tæt affære i finalen på det olympiske stadion i Berlin, men franskmændene har til syvende og sidst mere at byde på og vinder finalen i den forlængede spilletid, hvor Kylian Mbappé bliver matchvinder.

Morten Bruun Jørgensenss forudsigelse

Finale: Portugal vs Frankrig – Frankrig vinder.

Jeg har en rigtig stor fidus til det portugisiske mandskab, der har en rigtig god blanding af talent og rutine. Der er stjerner hele vejen rundt på holdet, som også virker ganske afbalanceret.

Det bliver en finaleplads til Portugal, hvor modstanderen bliver det franske mandskab. Eduardo Camavinga bliver drivkraften på midtbanen, mens Kylian Mbappé sørger for magien undervejs. I sidste ende tror jeg på, at det stærkeste hold vinder, og at det bliver en fransk triumf. 

Jeppe Augustsens forudsigelse

Finale: Portugal vs England – England vinder.

Der kommer mange Premier League-spillere i aktion, når EM-finalen skal spilles. Jeg tror, det bliver en finale mellem Portugal og England, hvor jeg ser England trække det længste strå.

Jeg synes, at englænderne har så meget kvalitet – både i deres startellever og på bænken. Der er flere spiller med en X faktor, som der ikke har været tidligere. It’s coming home.

Læs også: PLBOLD forudsiger: Sådan ender grupperne til EM

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce