PL-trio jagter Valencia-portugiser
Andre Gomes er i øjeblikket på lån hos Valencia fra Benfica, som pønser på at købe ham fri, når Peter Lim overtager den spanske klub.
LÆS OGSÅ: Bekræftet: Anfield-udvidelse starter på mandag
Sidste sommer var den 21-årige portugiser i Liverpools søgelys, men Gomes valgte at prøve lykken i det spanske.
Hans fornemme præstationer på Valencias midtbane har vakt genlyd rundt omkring i Europa, og ifølge talkSPORT, vil der opstå en krig mellem Europas største klubber.
Andre Gomes, som er repræsenteret af den kendte agent Jorge Mendes, tager dog selv situationen med ro.
– Jeg tager mig ikke af, hvad der bliver skrevet om mig. Jeg kan lide Valencia, og det eneste jeg tænker på, er at fortsætte de gode takter og spille godt, sagde den eftertragtede portugiser.