Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL Showet: "Han er ikke anførerbindet værdigt"

Af Jeppe Augustsen
06.03.2023 Kl. 12:01
Der var en del at snakke om denne mandag i studiet hos PL Showet.

Liverpools store 7-0 ydmygelse mod Manchester United.

Reiss Nelsons matchvindermål mod Bournemouth i det 97. minut.

Chelseas vitale 1-0-sejr.

Der var masser af ting at snakke om i denne udgave af PL Showet, hvor weekendens Premier League-runde blev vendt. Her var der især godt humær hos Clark James, mens Jonatan Rying Larsen fik en klapsalve for at møde op.

Meget af snakken faldt naturligvis på opgøret mellem Liverpool og Manchester United, hvor Clark James bl.a. var ude med riven mod Manchester Uniteds anfører, Bruno Fernandes.

– At se en spiller som Bruno Fernandes agere på den bane, som han gør i anden halvleg, Det er simpelthen en skændsel. Han er ikke anførerbindet værdigt i Manchester United – for slet ikke at snakke om trøjen.

– Jeg bryder mig mildest talt ikke om hans attitude generelt, og det er ikke et isoleret problem. Jeg synes, det har været et problem længe. Jeg tror, der er rigtig mange Premier League-fans, der kan skrive under på, at man er meget træt af at se hans ageren på banen ift. at gestikulere overfor dommere, modspillere og alt muligt andet. 

– Han minder en lille smule om Luis Suarez på det punkt. En meget usympatisk spiller, og jeg synes, at en anfører i så dekoreret klub som Manchester United skal opføre sig anderledes, lyder det fra Clark James.

Lyt til denne uges udgave af PL Showet nedenfor:

Annonce