Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-profil kan hentes gratis: Barcelona har udset ham som perfekt afløser

Af Redaktionen
12.10.2022 Kl. 10:48
Der er interesse fra Barcelona for en Premier League-spiller, der kan hentes gratis til sommer.

Til sommer har Youri Tielemans kontraktudløb hos Leicester, og med klubbens nuværende tilstand er det måske ikke særlig attraktivt for den belgiske landsholdsspiller at forlænge aftalen, og det vil formentlig gøre ham ganske populær på transfermarkedet.

Det har længe været velkendt, at blandt andre Arsenal og Liverpool har vist interesse for midtbanespilleren, og nu skriver den spanske avis Sport, at Barcelona til sommer har Tielemans højt på ønskelisten.

Klubben har flere navne på listen, men Tielemans’ profil passer rigtig godt ind, og han bliver især set som en perfekt afløser for Frenkie de Jong, hvis hollænderen ender med at forlade klubben.

For Barcelonas økonomi vil det også være en forrygende handel, hvis klubben kan sælge Frenkie de Jong for et stort beløb og i stedet hente Tielemans på en fri transfer.

25-årige Tielemans ventes at spille en stor rolle på det belgiske VM-hold i Qatar, og gode præstationer her vil formentlig kun være med til at hæve hans værdi.

Annonce