Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-manager afviser: Eriksen skal ikke til vores klub

Af Emil Plovgaard
21.01.2022 Kl. 15:40
Rygterne om Christian Eriksens fremtid koges ind.

Christian Eriksen og Leicester bliver ikke nogen kombination i dette transfervindue.

Eriksen er blevet kædet sammen med en retur til Premier League, hvor blandt andre Leicester, Brentford, Crystal Palace og Newcastle har været nævnt som bejlere.

Men førstnævnte klub bliver det altså ikke, afviser klubbens manager, Brendan Rodgers.

– I øjeblikket er det (Eriksen, handel, red.) ikke noget, vi kigger på. Jeg håber virkelig, han vender tilbage til fodboldbanen, men i denne omgang bliver ikke det for os, lyder det fra Rodgers til lokalavisen Leicester Mercury.

– Men det er fantastisk, at han først og fremmest er sund og rask, tilføjer manageren.

Eriksen fik ophævet sin kontrakt med Inter i december, hvilket var ventet, da han ikke må spille i Serie A med den ICD-enhed, han fik indopereret efter sit hjertestop i forbindelse med sommerens EM-slutrunde.

Annonce