Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-klubber står i kø: LOSC Lille smækker prisskilt på ombejlet herre

Af Emil Eire Frerk Olsen
28.07.2021 Kl. 12:27
LOSC Lilles 21 årige forsvarsspiller Sven Botman har tiltrukket stor opmærksomhed denne sommer, hvor op til seks Premier League-klubber følger hans situation.

Den 21 årige hollænder Sven Botman stod for et af den forgangende sæsons mest spetakulære gennembrud i europæisk topfodbold.

Stopperen blev som 20 årig hentet fra Ajax' reservehold, hvor han efterfølgende pludselig blomstrede op og vandt Ligue 1 med LOSC Lille som fast mand.

Det har sendt et hav af klubber i hælene på spilleren. Sky Sports erfarer, at italienske Atalanta kigger på ham, mens hele seks Premier League-klubber ligeledes følger Botmans situation.

Blandt andet Manchester City og Tottenham, der har scoutet ham i et stykke tid, men det forventes, at man i disse klubber vil se ham an i lidt længere tid, før man vil satse på spilleren.

Derudover er fire andre Premier League-klubber i West Ham, Newcastle, Crystal Palace og Norwich alle klar til at give Botman en vigtig rolle i klubben.

Sky Sports tilføjer, at Lille vil kræve i omegnen af £27 millioner for hollænderen, hvilket svarer meget godt til, hvad man sidste sommer solgte Gabriel for til Arsenal.

21 årige Botman spillede imponerende 37 ud af 38 kampe i Ligue 1 i fjord.

Annonce