PL-klubber lurer: Real Madrid sætter prisskilt på Asensio
Marco Asensio kan muligvis forlade Real Madrid denne sommer.
Den 26-årige spanier har et år tilbage af sin kontrakt med den spanske hovedstadsklub og tiltrækker interesse fra Premier League med klubber som Arsenal og Newcastle som bejlere. Det skriver den spanske avis, Marca.
Tidligere har Manchester United også været kædet sammen med spanieren.
Ifølge avisen er Marco Asensio villig til at forlænge, men ikke for enhver pris. Han har også skiftet agent, så han nu er under Jorge Mendes' vinger.
Såfremt de ikke kan blive enige om en kontrakt, vil Real Madrid forsøge at sælge ham, og det spanske medie, Cadena SER, melder, at de vil kræver €40 millioner – svarende til 300 millioner kroner.
Marco Asensio fik i den forgangne sæson 19 ligakampe fra start og 12 kampe som indskifter, hvor det blev til 10 scoringer.