PL-klubber kæmper om VM-spiller
Godt nok røg Ecuador ud i gruppespillet, men VM i Brasilien må siges at have været et mindre gennembrug for Valencia. Han scorede alle nationens mål – nemlig tre af slagsen. Dette har vækket interesse i det engelske, hvor West Ham, Newcastle, Stoke og Everton er interesserede. Ifølge de seneste bulletiner er det dog West Ham der i høj grad ønsker at tilknytte ham.
Valencia spiller i den mexicanske klub Pachuca, og bestyrelsesformanden her har udtalt til Sky Sports, at en unavngiven engelsk klub er særdeles interesseret.
– Der er flere tilbud på Valencia – det bedste tilbud, både for os og Enner Valencia, kommer dog fra en engelsk klub. Vi har taget store skridt for at færdiggøre forhandlingen, siger han og slår fast, at handlen ikke bliver til noget medmindre den bliver den størte af slagsen i Mexico.
– Jeg vil ikke tale priser, men hvis han bliver solgt bliver han den dyreste spiller solgt fra mexicansk fodbold. Ellers kommer det ikke til at ske.
Sky Sports erfarer, at buddet på Enner Valencia ligger på 12 millioner pund.