Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-klubber er desperate: Karantæne-kaos forude

Af Daniel Sichlau
22.08.2021 Kl. 08:39
Lige om lidt venter en ny landskampspause og dét kan skabe alvorlige problemer for flere af Premier League-klubberne.

Sæsonens første landskampspause står for døren og dét skaber panik hos flere Premier League-klubber.

Årsagen: Adskillige spillere risikerer at skulle i 10 dages karantæne, når de vender hjem fra deres landsholdsopgaver. 

Derfor er Premier League-klubberne lige nu i fuld gang med at lægge pres på de britiske myndigheder, så der kan blive lempet på reglerne

Der er selvfølgelig tale om de spillere der skal tørne ud for lande, der er på Storbritanniens røde coronaliste. Her er det et krav at man skal isoleres i 10 dage efter hjemkomst.

Sidste sæson fik klubberne lov til at holde spillere hjemme, selvom de var blevet indkaldt af deres respektive landshold, men den ordning er nu udfaset.

Lige nu er det der svarer til det britiske kulturministerium i dialog med adskillige højtstående personer fra de britiske fodboldorganisationer for at finde en løsning.

Men ét er hvad der er god logik for fodboldklubber, noget andet er politik. Her vil den britiske regering formentlig få på puklen for at lade fodboldspillere slippe med en negativ coronatest, mens helt almindelige briter skal isoleres i halvanden uge.

Det skal blive spændende at se hvad det hele ender med, da klubberne for alvor får travlt med både ligakampe, cupkampe og europæiske kampe, når landskampspausen i starten af september er overstået.

 
Annonce