Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-klub opdaget i snyd med transfer

04.01.2024 Kl. 09:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Er der snyd med en transfer?

Blev Jonjo Shelvey udlejet til Rizespor? Eller blev den engelske midtbanespiller fritstillet af Nottingham Forest forinden sit skifte?

På sin hjemmeside oplyste Nottingham Forest, at der var tale om en lejeaftale. Men det er ifølge The Guardian ikke sandt. 

Det normalt meget velinformerede medie rapporterer nu, Shelvey fik ophævet sin kontrakt inden klubskiftet. 

Oprindeligt skulle Shelvey være skiftet på en lejeaftale til den tyrkiske klub, men det gik op for Nottingham Forest, at det ville være i strid med reglerne. Det er nemlig kun tilladt at udleje maksimalt syv spillere på samme tid. Det antal havde klubben nået. 

Derfor var den engelske klub nødt til at opsige kontrakten med for at få ham til at forlade klubben. 

Efterfølgende har Nottingham Forest også slettet den pressemeddelelse på sin hjemmeside, hvori der stod, at Shelvey var blevet udlejet. Handlen står dog fortsat opført som en lejeaftale på Premier Leagues hjemmeside. 

31-årige Shelvey blev hentet til Nottingham Forest i januar 2023, og han nåede otte kampe for klubben. Han var dog slet ikke i kamptruppen en eneste gang efter den 8. april. 

Ifølge The Guardian er Nottingham Forest ikke vendt tilbage på mediets henvendelse om et svar på denne sag. Det er også uvist, om det vil få konsekvenser, at klubben tilsyneladende har lavet snyd med en transfer.

Klubben er samtidig i fare for at få en pointstraf. Det kan du læse meget mere om her

Følg Transfer Live gennem hele januar. 

Annonce