PL-klub indgår samarbejde med japansk storklub
Aston Villa har i dag annonceret et nyt og interessant partnerskab.
Unai Emery & Co. har nemlig indledt et strategisk samarbejde med den japanske klub, Vissel Kobe.
Formålet med samarbejdet er at sætte skub i ungdomsudviklingen, som i sidste ende skal betyde, at flere japanske spillere tager til Europa og Aston Villa.
I slutningen af oktober tager Vissel Kobes U16-hold til England for at træne med de unge talenter fra Aston Villa, og næste år vil Aston Villa-spillerne tage turen den anden vej.
Om partnerskabet skriver Aston Villa følgende på klubbens hjemmeside:
– Som en del af dette spændende skridt fremad for begge klubber vil Aston Villa og Vissel Kobe arbejde på at skabe en bilateral udviklingsramme for spillere og stab, som vil forbedre ungdomsudviklingen sideløbende med den fælles udveksling af idéer, teknikker og bedste praksis.
– Partnerskabet vil se nærmere på at åbne muligheder for at talentfulde japanske spillere skal spille i Europa og ultimativt i Aston Villa.
I øjeblikket er der tre japanske spillere i Premier League; Kaoru Mitoma (Brighton), Wataru Endo (Liverpool) og Takehiro Tomiyasu (Arsenal)
TOPHISTORIER LIGE NU
1. San Marino-spiller sender sviner til Højlund
2. Højlund er forarget over gult kort: "De ville smadre mig"
3. Morten Bruun revser dansk stjerne: "En af hans dårligste kampe"
4. OFFICIELT: Juventus-spiller får lang karantæne – PL-duo risikerer også straf