Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-kamp suspenderet: Det sker der nu

Af Morten Jørgensen
17.12.2023 Kl. 09:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lørdag eftermiddag kollapsede Tom Lockyer om på banen i Premier League-kampen mellem Bournemouth og Luton. 

Luton-spilleren fik straks behandling på banen, og han blev efterfølgende båret derfra omgivet af læger. 

Herfra blev han hastet til hospitalet, hvorefter Luton senere kunne bekræfte, at han er ved bevidsthed og i en stabil tilstand. 

Kampen blev suspenderet, og her er alt, vi ved på nuværende tidspunkt.

Hvornår blev kampen afbrudt?
Efter 65 minutter blev stadionuret stoppet, og på det tidspunkt havde Lockyer allerede modtaget behandling på banen i lidt mere end fem minutter. Omtrent 20 minutter senere blev kampen suspenderet, hvilket blev bekræftet af Premier League. 

Hvad var stillingen?
Der stod 1-1 på Vitality Stadium, da kampen blev afbrudt. Elijah Adebayo havde bragt Bournemouth foran tidligt i kampen, inden Bournemouth kort før afbrydelsen havde fået udlignet ved Dominic Solanke. 

Vil kampen blive genoptaget?
Ja, det vil den. Ifølge det engelske fodboldforbunds reglement er der intet, der forhindrer kampen i at blive genoptaget, og der er stadig masser af plads i kalenderen til at finde en ny dato for kampen. 

Hvor meget af kampen skal spilles om?
Det ved vi endnu ikke, men det er meget sandsynligt, at den ender med at blive spillet helt om. I reglerne står der nemlig, at en turneringskamp skal spilles helt om, hvis ingen af klubberne har kontrol over den situation, der har forårsaget en afbrydelse. Det vil altså sige, at der skal spilles 90 minutter fra stillingen 0-0.

Hvornår vil det ske?
Det ved vi ikke, men både Luton og Bournemouth har god plads i kalenderen til at få kampen afviklet på ny. 

Annonce