Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-giganter i transferduel - ny transferrekord på vej?

17.07.2015 Kl. 22:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Inden for det seneste døgns tid har rygterne omkring John Stones taget fart, hvor Chelsea angiveligt har fået et £20 millioner-bud afvist. Det meldte Sky Sports i går.

Jose Mourinho er dog ikke den eneste Premier League-manager, som er interesseret i den engelske midtstopper. Ifølge Daily Mirror har Manuel Pellegrini og Louis van Gaal også Everton-kometen på ønskelisten.

Daily Mail rapporterer, at Chelsea er klar med et nyt bud, der lyder på £26 millioner, men Everton har dog ikke nogen intentioner om at sælge og vil derfor afvise buddet.

Ifølge Daily Mirror har Jose Mourinho 'en ung midtstopper med stort potentiale' øverst på sin ønskeliste, og portugiseren har udset sig Stones, som den fremtidige erstatning for John Terry. Derfor vil han gå langt for at sikre sig John Stones. 

Den store interesse i John Stones medfører, at prisen bliver skudt i vejret, og det kan resultere i, at den 20-årige englænder bliver den dyreste forsvarsspiller i Premier Leagues historie.

I øjeblikket besidder Eliaquim Mangala den rekord, da han sidste sommer skiftede fra Porto til Manchester City i en handel, der kostede Manuel Pellegrini & Co. £31,9 millioner.

Annonce