PL-emne Bakkali tæt på kontraktforlængelse
Det belgiske kæmpetalent, Zakaria Bakkali, er på ønskelisten hos mange klubber i Premier League. Nu er vidunderdrengen dog tæt på ny kontrakforlængelse med PSV.
Den 17-årige Zakaria Bakkali, der allerede har været inde omkring det belgiske landshold, sammenlignes med sin landsmand Eden Hazard.
Se også: Video: Bakkali – spilleren alle jagter
– Zakaria er en spiller der scorer nemt, er meget hurtig og driblestærk, sagde Belgiens landstræner Marc Wilmots om Bakkali.
– Zakaria har den samme profil som Eden (Hazard red.). Hvis der sker noget med Eden, så skifter jeg ham ud med Bakkali.
Og selvom sammenligninger med Hazard er det, der har gjort så mange Premier League klubber interesseret, så er teenageren tæt på en ny kontrakt med PSV.
Som 17-årig er Bakkali dog ikke i stand til at indgå en længerevarende aftale i Holland, før han fylder 18, men ifølge Voetbal International har Bakkali og PSV dog indgået en aftale, der vil sikre at Bakkali forbliver i Holland indtil 2015.