PL-duo får grønt lys til at hente Celtic-profil
Virgil van Dijk er blevet sat i forbindelse med Everton og Southampton, og Celtic' chefspejder har nu udtalt, at stopperen sandsynligvis forlader Skotland i løbet af de næste uger.
– Vi får ikke £80-£100 millioner fra TV-aftaler, som mange af Premier League-klubberne gør, fortæller David Moss ifølge Metro og tilføjer:
– Vi får nærmere £2.5 millioner i Celtic, og derfor kan vi ikke konkurrere med Premier League-klubberne og mange af Championship-klubberne. Vi har ikke råd til spillere, der allerede har fået sit gennembrud. Vi bliver nødt til at lede efter unge spillere, der ikke har bevist sig selv endnu.
– De seneste sæsoner har vi dog været ret gode til at gøre netop dette med Fraser Forster, Victor Wanyama og Gary Hooper, der er blevet solgt for henholdsvis £10, £12 og £6 millioner. De blev alle købt for under £2,5 millioner.
– Den næste i rækken er nok Van Dijk, der sandsynligvis bliver solgt i løbet af de kommende uger.
I Everton kunne van Dijk blive John Stones' afløser, mens han har den hollandske forbindelse til Ronald Koeman i Southampton.