PL-dommer bryder reglerne - modtager karantæne af FA
FA har suspenderet 39-årige Mark Clattenburg, hvilket kommer til at betyde, han ikke må dømme nogle kampe i løbet af denne uge – hverken i Capital One Cup eller i Premier League.
Grunden hertil er, at Clattenburg rejste alene til kampen mellem West Bromwich Albion og Crystal Palace i sidste weekend for at komme hurtigt afsted til Newcastle efter kampen. Den verdenskendte britiske musiker, Ed Sheeran, afholdte koncert på Metro Radio Arena samme aften, hvilken Clatteburg havde billet til og skulle skynde sig at nå frem til.
Men i følge FA-reglerne er det forbudt for dommerne at rejse alene; de skal ankomme til stadion med deres assistenter. Derfor er Mark Clattenburg blevet straffet med karantæne af FA.
Derudover oplyser mediet også, at Clattenburg talte i telefon med Crystal Palace-manager, Neil Warnock, i sin bil efter kampen, hvilket også er i strid mod standarderne i Premier League.