
PL-dansker storroses: Han er holdets bedste spiller
13 danskere har indtil videre været i aktion denne Premier League-sæson.
Tre spillere har spillet alle 12 kampe for deres respektive klubber, og det gælder Joachim Andersen, Christian Nørgaard og Mathias Jensen.
Sidstnævnte har i den grad imponeret for The Bees.
Tre mål og tre assists står Mathias Jensen til, og ifølge The Athletic-journalisten, Jay Harris, har den danske midtbanespiller været holdets klart bedste spiller indtil videre i denne sæson.
– Den danske landsholdsspiller var suveræn sidste år, men han har steppet op til et nyt niveau i denne sæson. Bryan Mbeumo og Yoane Wissa scorer måske for sjov, mens Ivan Toney er suspenderet, men alt, hvad Brentford foretager sig, går gennem Jensen.
– Han har skabt 13 chancer fra dødbolde i denne sæson, og er den tredjebedste på den front efter James Ward-Prowse (16) og Alfie Doughty (15), og har leveret tre assists – inklusiv et fremragende indlæg til Nathan Collins' hovedstød i et 3-2 sejr over West Ham.
– De elegante piruetter og tunneller er prikken over i'et, lyder det fra Jay Harris.
Brentford ligger på 11. pladsen med 16 point efter 12 spillerunder.
En svær opgave venter Thomas Frank & Co. i næste spillerunde, hvor de får besøg af Arsenal.