Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-angriber om Liverpool: "De har mistet forbindelsen"

Af Jeppe Augustsen
03.11.2022 Kl. 15:21

Jürgen Klopp og Liverpool har fået en meget dårlig start på sæsonen.

Efter 12 kampe ligger de på niendepladsen med 16 point og har 15 point op til Arsenal, der fører ligaen med 31 point.

I de seneste to ligakampe er det blevet til nederlag mod både Nottingham Forest og Leeds. 

Præstationerne bemærkes også hos Premier League-modstanderne, og West Ham-angriberen, Michail Antonio, har udtalt følgende:

– Jeg vil ikke sige, at det har været nemmere at møde dem denne sæson. Vi har slået dem i de seneste sæsoner. Den måde, de spiller på, og intensiteten er kvalitet, siger Michail Antonio til The Footballers Football Podcast.

– Jeg ved ikke hvordan, men af en eller anden grund har de bare mistet den forbindelse, hvor de altid ved, hvor medspillerne her. De har altid vidst, hvordan man skulle spille sammen.

– I år laver de så mange fejlafleveringer og forbindelsen er der bare ikke. Man lægger mærke til det, fordi man kan se det. Jo mere de ikke præsterer, jo mere presser de sig selv, og så bliver det sværere at spille det spil, man gerne vil spille, lyder det fra Michail Antonio.

Annonce