
Erling Haaland kan meget snart kalde sig selv for Manchester City-spiller.
Men spørger man Premier League-angriber, Michail Antonio, ville den norske angriber passe bedre ind hos en af de andre engelske storklubber.
- Jeg synes, han er en kvalitetsspiller. En utrolig angriber med fart, power, styrke og hans afslutninger er fantastiske, men jeg føler bare ikke, at han er en City-spiller. Jeg mener faktisk ikke, at City har brug for Haaland eller en angriber, som mange folk siger. Det kan jeg ikke se, siger Michail Antonio til The Footballer’s Football Podcast og tilføjer:
- Manchester City får ikke rigtig mulighed for at spille bag forsvaret. De har ikke pladsen til en rigtig angriber. Alt er i fødderne og skifte rundt på positionerne, og det har virket for dem.
West Ham-angriberen mener i stedet, at nordmanden vil passe bedre på Old Trafford eller Anfield.
- Jeg føler, at Haaland passer bedre ind i Manchester United eller Liverpool pga. den måde, han spiller på. I stedet for Manchester City, hvor alle hold står tilbage, lyder det fra Michail Antonio.