Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pjanic: Har snakket med Dzeko om Roma

21.07.2015 Kl. 11:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bosniske Miralem Pjanic er på kontrakt i AS Roma, men han er i løbet af sommeren blevet rygtet til Liverpool og Manchester United. Begge klubber har dog forstærket sig på midtbanepositionen, hvorfor Pjanic nok ikke er øverst på ønskelisten. Offensivspilleren vil dog ikke afvise, at han alligevel forlader Serie A-klubben i løbet af sommeren.

– Når man er fodboldspiller, kan man aldrig være sikker på, hvor man skal spille i næste sæson. Alt kan ske. Det er aldrig simpelt, men jeg forsøger at ignorere, hvad der bliver skrevet i medierne, fortæller han til Fox Sports Australia og tilføjer:

– Jeg fokuserer udelukkende på mit arbejde på banen, og så må vi se, hvad der ellers sker. Jeg er dog glad, og klubben arbejder altid på at blive bedre. Jeg gentager: Jeg er glad for at være, hvor jeg er, og jeg er fokuseret på at blive en af de bedste i verden.

I samme ombæring bekræftede Pjanic, at han har talt med landsmanden, Edin Dzeko, om, hvordan der er i Roma.

– Jeg har snakket med Dzeko om Roma, og han kan godt lide klubben. Vi må se, hvad der sker i løbet af de næste dage, men han er uden tvivl en fantastisk spiller, der vil kunne tilbyde os en masse.

– I år vil vi forsøge at vinde Scudettoen, holdet er meget motiveret. Når man spiller med visse spillere, bliver alt dog meget lettere, slutter Pjanic.

Edin Dzeko har siden 2011 spillet i Manchester City, som han skiftede til efter en fremragende sæson i Bundesligaen med Wolfsburg og angrebsmakkeren, Grafite.

Annonce