Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pirlo med den gode smag: Det var smukt at spille på Anfield

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.03.2019 Kl. 19:59
Han var ikke glad for resultatet i velgørenhedskampen mod Liverpools legender, men Andrea Pirlo satte stor pris på atmosfæren på Anfield.

Andrea Pirlo kom på måltavlen, da Liverpools legender tog imod AC Milans gamle garde i en velgørenhedskamp på Anfield.

Men selvom den italienske maestro beviste, at han bestemt ikke har glemt, hvordan man sparker frispark, var det til ingen verdens nytte.

Steven Gerrard har heller ikke forlagt sin målnæse trods karrierestoppet, og i kampens døende sekunder sikrede Captain Fantastic The Reds' sejren.

Andrea Pirlo havde foretrukket at tæve Liverpool på Anfield,  men når nu det var i en god sags tjeneste, så kunne den italienske regista godt suge indtrykket til sig og nyde atmosfæren.

– Det var smukt at spille her, fortalte Pirlo efter kampen til Liverpools egen hjemmeside.

– Det var specielt for os at spille, for det er altid godt på Anfield. Atmosfæren er fantastisk. Det var fantastisk at spille her.

– Det er altid en dejlig fornemmelse at score på Anfield, så jeg er glad – ikke over resultatet, men det var for velgørenhed. 

Annonce