Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pique fortæller sjov historie: Keane fik mig næsten til at skide i bukserne

Af Jeppe Augustsen
22.03.2018 Kl. 11:18
Gerard Pique lærte meget i Manchester United, og han fortæller en historie om, hvordan Roy Keane næsten fik ham til at skide i bukserne.

I 2004 skiftede Gerard Pique fra La Masia til Manchester Uniteds ungdomshold, hvor han var til at finde i fire år, inden turen gik tilbage til Barcelona.

I sin klumme 'A Long Story' på The Players' Tribune fortæller den spanske forsvarsspiller, at han lærte mange ting i Manchester United, som gjorde ham til en mand.

Han fortæller bl.a. en historie, hvor Roy Keane skræmte ham fra vid og sans, fordi hans telefon vibrerede i omklædningsrummet.

– Jeg ser tilbage på de sidste 10 år af min karriere, og jeg har vundet VM, Champions League, La Liga og Copa Del Rey. Jeg har vundet det hele, og det minder jeg gerne min venner i Real Madrid om, men for 10 år siden sked jeg næsten i bukserne. 

– Jeg ankom som en dreng til Manchester United, men forlod klubben som en mand. Jeg brugte de første 17 år i mit liv i Spanien og spillede på Barcelonas ungdomshold, og jeg følte, at jeg spillede for et lokalt hold. Fodbold var bare sjov for mig, og jeg forstod ikke den forretningsmæssige del af det. Så ankom jeg til Manchester United, og det var et kæmpe chok for mig.

– I en af mine første kampe sad vi i omklædningsrummey, og jeg var nervøs som bare fanden. Forestil jer lige det. Jeg er 18 år, og jeg tager mine strømper på ved siden af Nistelrooy, Giggs og Ferdinand. Jeg ville gerne have været usynlig. Jeg tænkte: "Nu gør du bare dit arbejde uden at gøre dig bemærket".

– Vi sad og ventede på manageren, og jeg sad lige ved siden af Roy Keane. Omklædningsrummet var meget småt, og vores ben rørte næsten hinanden. Der var ingen plads.

– "Bzzz… Bzzzz…." Roy kiggede rundt. "Bzzz… Bzzzz….". Åh nej. Jeg vidste, at det var min telefon. Jeg havde sat den på vibrator og lå i min bukselomme i min taske, som var lige bag Roys hoved. Han råbte: "Hvis telefon er det?". Total stilhed, og han spurgte igen: "Hvis forbandede telefon er det?". Jeg sagde meget stille: "Undskyld, men det er min". Han lagde sin arm om mig og sagde med et smil, at jeg ikke skulle tænke mere over det…. Selvfølgelig gjorde han ikke det.

– Han gik helt amok foran alle. Det var helt utroligt. Jeg sked nærmest i bukserne, men det var en god lærestreg. Her i 2018 er det anderledes. Nu sidder alle med deres telefoner inden kampene, men i 2006 var det en anden verden. Det gjorde man ikke, og slet ikke i United. Ikke i Roys omklædningsrum, og det var en ud af tusinde fejl, som jeg begik i United. 

Annonce