Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Piers Morgan ikke i tvivl: Han er sæsonens bedste spiller i Premier League

Af Emil Plovgaard
02.03.2023 Kl. 12:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke nogen hemmelighed, at Piers Morgan er stor tilhænger af Arsenal.

Derfor glæder det ham også, at klubben i øjeblikket har kurs mod sit første mesterskab siden 2004.

Intet er dog afgjort endnu, og Manchester City er som bekendt et mægtigt hold, der kan slå alt og alle, når de rammer dagen.

LÆS OGSÅ: Blæst bagover af United-stjerne: "Jeg tog fejl"

Onsdagens 4-0-sejr over Everton giver dog fornyet håb hos Arsenal, der oplevede et mindre formdyk i februar, hvor blandt andre Thomas Partey var ude i et stykke tid.

Derudover kan klubben glæde sig over, at Gabriel Jesus er vendt tilbage til træningsbanen, og det ventes, at den brasilianske stjerne snarligt kan komme tilbage på græs i kampregi.

En spiller, der har steppet op i mellemtiden, er ukrainske Oleksandr Zinchenko.

Det ser ud til, at de 32 millioner pund, som Arsenal sidste sommer spenderede på ukraineren, der kom til fra Manchester City, er givet godt ud.

Det mener også Piers Morgan, der mener, at den 26-årige back kan blive sæsonens bedste spiller.

– For mig, muligvis sammen med Saka og Ødegaard, så er Zinchenko sæsonens bedste spiller for os og Premier League.

– Pep Guardiola sagde, at han var kommet i overskud. Hans heat map fra i aftes er fuldstændig sindssygt. Fyren skal forestille at være venstre back, men han er overalt på banen.

– De signings, der blev lavet sidste sommer, hvor man blandt andet hentede Saliba retur, har været toneangivende sammen med Gabriel.

– At hente Gabriel Jesus, selv om han har været skadet, og forestille sig, hvordan det bliver, når han vender tilbage.

– Så har man en spiller som Partey, der var umådelig vigtig, lige så snart han kom ind. Xhaka har forandret sig til det bedre – han er gået fra at blevet buhet ud af banen til at blive en af vores nøglespillere, lyder det fra Morgan i et interview med talkSPORT.

LÆS OGSÅ: Roy Keane om United-stjerne: "Han lærer det på den hårde måde"

Annonce