Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Piers Morgan: Ham skal Arsenal købe efter Declan Rice
Arsenal kunne onsdag offentliggøre købet af Kai Havertz.
Dog bliver tyskeren ikke det eneste nye ansigt på Emirates Stadium, da The Gunners også samme dag blev enige om en pris for Declan Rice.
Dog er Mikel Arteta & co. ikke færdige her. I hvert fald ikke, hvis man er Piers Morgan.
For den berømte Arsenal-tilhænger har givet sit besyv, om hvem man skal gå efter, efter man har præsenteret Declan Rice.
– Det er fantastisk, at Arsenal ser ud til at have vundet kapløbet om Declan Rice, som vil være en uhyrlig god tilføjelse til holdet.
– Men hvis vi vil vinde store trofæer, har vi også brug for en verdensklasseangriber, der scorer mere end 25 mål om sæsonen. Jeg ville sprænge banken for Victor Osimhen, skriver Morgan i et tweet på sin Twitter-profil.
Nigerianeren er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Napoli denne sommer efter at have hjulpet dem med at sikre klubbens første Scudetto-titel i mere end tre årtier.
Den 24-årige angriber scorede imponerende 26 mål og lavede fem assists i 32 Serie A-kampe i den forgangne sæson.
En lang række europæiske klubber er derfor blevet sat i forbindelse med hans underskrift, herunder Manchester United, Bayern München og Paris Saint-Germain.
The Gunners er i mellemtiden også blevet sat i forbindelse med Southamptons Romeo Lavia og Ajax' forsvarsspiller Jurrien Timber.
Annonce