Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Piers Morgan: Én signing kunne have gjort Arsenal til mestre

Af Emil Plovgaard
16.05.2023 Kl. 11:39
En bestemt spiller kunne have hjulpet Arsenal på vej mod klubbens første mesterskab siden 2004, mener Piers Morgan.

Arsenals titeldrømme er så småt forbi, efter at klubben har mistet mange point på det seneste, mens det modsatte har været tilfældet for Manchester City.

Og selvom det ikke er endegyldigt forbi endnu, så mener den berømte Arsenal-tilhænger Piers Morgan, at en signing af Cristiano Ronaldo ville have hjulpet klubben godt på vej mod sit første mesterskab siden 2004.

– Dril gerne så meget, I vil, men hvis vi (Arsenal, red.) havde hentet Ronaldo, da han forlod United frem til slutningen af sæsonen – som han i øvrigt var interesseret i – så ville vi have vundet ligaen. Han ved, hvordan man vinder store trofæer og hvordan man scorer mål, når det virkelig gælder, skriver Piers Morgan på Twitter.

LÆS OGSÅ: Lægetjek bestået – Brighton har ny signing på plads

Cristiano Ronaldo fik ophævet sin kontrakt i Manchester United i november, efter at han udgav et eksplosivt interview i samarbejde med netop Piers Morgan.

I løbet af sæsonen havde Ronaldo set sin spilletid stærkt begrænset under Erik ten Hags ledelse, hvor det blot var blevet til tre mål i 16 kampe.

Siden skiftet til Saudi-Arabien har den 38-årige portugiser dog været i forrygende form med sine 12 mål.

The Gunners jagtede en række andre spillere i løbet af vinterens transfervindue, heriblandt Mykhailo Mudryk og Moises Caicedo. Det endte dog i stedet med, at klubben hentede Jorginho og Leandro Trossard i henholdsvis Chelsea og Brighton.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank rykker tættere på stort job

LÆS OGSÅ: Afslører særlig detalje i Bellingham-kontrakt

 

Annonce