Pickford efter drop: Jeg kommer tilbage
Jordan Pickford har været imponerende for Everton i denne sæson, ligesom han også har præsteret godt for det engelske landshold.
Han stod ligeledes en god kamp i dag mod ærkerivalerne fra Liverpool, men et drop i den afgørende fase af kampen blev desværre for målmanden altoverskyggende.
I kampens sidste minut tillod han nemlig en høj bold fra Virgil van Dijk at ryge tilbage i feltet, således at Divock Origi kunne sætte hovedet på og score til 1-0, som også blev kampens resultat.
Det beklager den unge målmand nu, og forklarer, at han kommer tilbage fra blunderen.
– Jeg vil endnu engang undskylde til Evertons fans, for jeg ved hvor meget det betyder for dem. Man laver fejl engang imellem, og bolden skruede mens jeg prøvede at vippe den over, og så ramte min hånd overliggeren. Det var bare et uheldigt tilfælde. Der er intet jeg kan gøre nu. Jeg er mentalt stærk, og jeg kommer over det, lyder det fra Pickford ifølge the Independent.
Pickford har siddet tungt på pladsen i Everton-målet, efter at han i 2017 kom til klubben fra Sunderland for omtent £30 millioner.