Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Philip Billing-transfer skaber heftig debat

Af Alexander Walther Petersen
27.08.2025 Kl. 08:36

Philip Billing er officielt FC Midtjylland-spiller.

Den 29-årige dansker blev præsenteret tirsdag eftermiddag hos de danske vicemestre, der har udstyret den tidligere Bournemouth-spiller med en femårig kontrakt.

Det er bestemt en transfer, der har vakt opsigt i det danske mediebillede, men ikke alle er lige overbevise om handlen af midtbanekreatøren, der i seneste sæson vandt det italienske mesterskab med Napoli.

Nu fortæller Peter Sørensen i Superliga-timen på Viaplay, at handlen af Philip Billing er en god signing, men den tidligere cheftræner mener dog ikke, at midtbanespilleren nødvendigvis har den rette profil.

– Det, jeg måske kan være en smule i tvivl om, er i hvert fald, om jeg synes, det er den type, de burde hente. Det synes jeg er det store spørgsmål, indleder fodboldeksperten til Viaplay og uddyber:

– At han bliver god, iøjnefaldende, at det er en stor spiller, at det bliver en positiv tilføjelse til FC Midtjylland, det er jeg helt enig i. Det er der næppe tvivl om.

– Men om han er spilleren, som får lukket det hul, der efter min mening er det store problem for FCM, er jeg i tvivl om.

– Jeg tror ikke, at han er en kontrollerende spiller, der er bedst, når de andre har bolden, ham der bremser de andre i omstillingerne, og jeg synes, FCM har et stort problem med det, lyder det således fra Peter Sørensen.

Nu er Liverpool klar med et sidste monsterbud på Alexander Isak fra Newcastle.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce