Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Phelan meget skuffet efter nederlaget på Riverside

06.12.2016 Kl. 08:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Viktor Fischer havde en fod med i Middlesbroughs 1-0-sejr over Hull mandag aften. Efter en times spil slog danskeren et fantastisk hjørnespark ind i hovedet på Gastón Ramírez, som headede opgørets eneste mål i kassen.

Sejren sendte Boro op på 13. pladsen, mens Hull ligger på 19. pladsen med fire point færre.

Hull-manager Mike Phelan var ikke tilfreds med sine spillere efter kampen.

– Vi prøvede at få noget ud af kampen, men det var virkelig, virkelig skuffende. Vi indkasserede et åndssvagt mål på en dødbold. Vi har alle et job, og vi koncentrerede os ikke.

– Til tider forsvarede vi os godt, og vi kom tilbage, efter de scorede, men vi skal forbedre os og ikke indkasere mål, når vi ikke behøver det, lød det fra den tidligere Manchester United-assistent ifølge Hulls Twitter.

Efter to forfærdelige måneder i september og oktober, hvor det kun blev til et point for Hull, kom man tilbage på sporet med fire point i november. Det ligner en hård kamp for overlevelse for Hull, som blandt andet møder Tottenham og Manchester City i december.

Annonce