Petit fortryder Chelsea-skifte: Skulle have valgt United
Fra 1997 til 2000 optrådte Emmanuel Petit med stor succes i Arsenal, og derfor valgte FC Barcelona at hente franskmanden til klubben.
Her gik det dog ikke som håbet for den tidligere Monaco-spiller, der efter blot en enkelt sæson i Spanien valgte at tage til Chelsea. Et skifte, som han nu fortryder.
– Hver eneste gang jeg tog en personlig beslutning frem for en sportslig beslutning, var det en fejl. Det var allerede sket, da jeg skiftede fra Arsenal til Barcelona, siger Petit i forbindelse med sin nye selvbiografi og tilføjer:
– Manchester United havde noteret, at min situation ikke var hel god efter nogle måneder i Barcelona. Jeg værdsatte virkelig Sir Alex Fergusons henvendelse. Hvis jeg havde taget en beslutning, der ville være bedst for min karriere, var jeg også taget til Manchester United.
– Endnu en gang tog jeg dog et personligt valg frem for et sportsligt valg. Jeg fortryder det.
Emmanuel Petit spillede i Chelsea frem til 2004, hvor han stoppede karrieren.