Petit: Arsenals transferbudget er direkte latterligt
En svær opgave venter Unai Emery, når han skal tage over efter Arsene Wenger, som har stået i spidsen for Arsenal i 22 år.
Det forlyder, at Unai Emery har fået stillet et transferbudget til rådighed, der lyder på £60 millioner, og det imponerer ikke ligefrem den tidligere Arsenal-spiller, Emmanuel Petit.
– Jeg kunne ikke tro det, da jeg læste det. Hvor langt kommer man med £60 millioner? Ingen steder, siger Emmanuel Petit ifølge London Evening Standard.
– Der er kvalitet i truppen, men ikke som man ser det i Manchester City eller Liverpool. De skal have flere kvalitetsspillere.
– Vi har brug for erfarne spillere. Store spillere med store personligheder. Det er det, vi mangler. Efter min mening er £60 millioner latterligt, slutter Emmanuel Petit.