Peter Schmeichel satte Barton på plads: Ikke spillet en dårlig kamp i fire år
Peter Schmeichel var i en årrække blandt verdens absolut bedste keepere i Manchester United-tiden.
I 2003 stoppede den danske keeper sin karriere i Manchester City efter mere end 20 år på topplan.
Schmeichel, hvis søn, Kasper, nu spiller i Leicester, nåede at spille sammen med problembarnet Joey Barton i én sæson i Manchester City, hvor Barton blot var 20 år.
Netop Joey Barton har udgivet en ny selvbiografi, hvori han beskriver en samtale med Schmeichel, hvor EM-vinderen fra 1992 fik vist Barton, hvem der bestemte.
– "Hvor var du henne?", han (Schmeichel, red.) snakkede til gulvet. Jeg forklarede, at jeg havde spillet godt men – typisk for en ung spiller – havde jeg haft en række af gode præstationer i 10 kampe for derefter at have et par forfærdelige, skriver Barton i sin selvbiografi, No Nonsense.
– "Jeg har ikke spillet en dårlig kamp i fire år", sagde han, og jeg grinede, troede han jokede. Han var 37 eller 38 på det tidspunkt.
– Langsomt løftede han hovedet og kiggede mig i øjnene: "Jeg fortæller dig, at jeg ikke har spillet en dårlig kamp i fire år. Mine holdkammerater har spillet en dårlig kamp foran mig, og jeg har lavet en fejl eller to, men alt i alt har jeg ikke spillet en dårlig kamp i fire år. Før det havde jeg seks, syv år uden en dårlig kamp." Jeg troede, det var en joke, men han var dødeligt seriøs.
– Han begyndte at fortælle mig om, hvordan rammerne for hans indstilling var. Han lærte mig om at ville få ting til at ske. Han forklarede mig, hvorfor han var den bedste keeper i verden, og hvordan han nåede dertil, slutter Barton.
Bogen kan købes hos forskellige boghandlere både i fysiske butikker og på nettet til små 200 kroner.