Peter Schmeichel med kontroversiel anbefaling
Peter Schmeichel er én af de bedste målmænd i Manchester Uniteds mangeårige historie.
Nu fortæller den danske landsholdslegende, at han gerne så United hente en tysk målmandsprofil i stedet for David De Gea tilbage i 2011.
Sådan lyder meldingen i et længere interview med Givemesport.
– Jeg syntes, at Manuel Neuer var et perfekt match for os. Han havde lige været oppe mod United med Schalke i Champions League, og selvom Schalke tabte kampen, havde han vist os præcis, hvad han kunne, indleder Peter Schmeichel og uddyber:
– Han var en meget aggressiv målmand. De Gea spillede, som jeg spillede. Jeg spillede ud fra mine styrker. Jeg vidste, hvor mine svagheder var, og jeg prøvede desperat ikke at ende i situationer, hvor de kunne blive afsløret.
– Derfor prøvede jeg altid at få mine forsvarsspillere til at beskytte mig mod det. Jeg kunne virkelig godt lide den måde, Neuer spillede på – det var måske fordi, jeg selv spillede sådan – og for mig føltes det som et naturligt træk.
I stedet endte De Røde Djævle med at hente spanske David De Gea, der endte med at blive en stor profil for Manchester-klubben.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER
















