Peter Schmeichel i chok over United-beslutning
Efter tolv år hos Manchester United forlod David de Gea i sommer klubben, som han havde spillet 545 kampe for.
Ifølge den engelske avis The Guardian, kan det ende med, at De Gea lægger støvlerne på hylden, hvis ikke han får et passende tilbud i løbet af denne sæson, det vil sige en fast plads hos en storklub.
Peter Schmeichel, der, ligesom De Gea, i en årrække var Uniteds førstevalg på målmandspositionen, forstår ikke, at parterne tog afsked med hinanden tidligere i år.
– Ærlig talt, så jeg ved ikke, hvad der skete. Det stod klart, at begge parter gerne ville forlænge. Jeg har ingen anelse om, hvorfor det skete. Da jeg fik det at vide, var jeg i chok.
– Det er virkelig mærkeligt, at ud af ingenting blev han en spiller, som ikke var i stand til at spille for Manchester United.
Samtidig kan Schmeichel dog godt forstå, at Ten Hag ønskede at hente en bekendt målmand ind i form af André Onana.
– Ten Hag kender Onana. Han passer til hans spillestil, men noget er ikke rigtigt i klubben. Noget udefra forstyrrer holdet. Når disse ting er på plads, vil de spille meget bedre. Det samme gælder Onana, siger Schmeichel i et interview med Canal+.
I øjeblikket ligger Manchester United på 10.-pladsen i Premier League, og Onana har været udsat for heftig kritik som følge af en sløje målmandspræstationer.
Manchester Uniteds – efter alt at dømme – nye minoritetsejer Sir Jim Ratcliffe har desuden planer om at udvide Old Trafford. Læs mere her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Absurd: Irland skal tabe for at komme med til EM
2. Disse to resultater sender Danmark til EM
3. Lagde du mærke til det? Højlund glad for særlig gestus
4. Afsløring: PSG modtog stort bud fra United i sommer
5. Aktive forhandlinger: Arsenal jagter Premier League-profil