Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Peter Schmeichel går amok

Af Morten Jørgensen
24.11.2025 Kl. 11:32

Peter Schmeichel kan slet ikke forstå, hvordan der kunne blive dømt mål til Arsenal, da Ebere Eze scorede sit første mål. 

Det var tydeligt, hvordan både Leandro Trossard og Martin Zubimendi stod i offside-positioner – og de stod samtidig mellem Ebere Eze og Tottenham-målmand Guglielmo Vicario. 

Målet blev tjekket af VAR-dommeren, men det blev ikke besluttet, at Arsenal-spillerne gjorde noget ulovligt i situationen. 

Beslutningen om at godkende målet kunne den danske fodboldekspert Peter Schmeichel, som var i studiet hos Viaplay, dog slet ikke forstå. 

Peter Schmeichel raser over VAR-beslutning

– Alt jeg kan sige er, åh Gud – hvem er disse mennesker? Hvem er de? Kom nu, lød det fra en oprevet Peter Schmeichel, som fortsatte sin kritik af beslutningen. 

– Det er irriterende, og det tager det aldrig med i ligningen, hvad målmandens job er. De har indflydelse på, hvad han vil gøre, som det næste. 

– I denne situation skal han (Vicario, red.) bevæge sig til den ene side, og du kan se, hvor tæt på ham, den er. Han ser ikke bolden før, den har passeret Arsenal-spillerne. 

– I min bog er det offside. Vi så det samme i går med Forest og Alisson. Igen var det samme udmelding, der kom om, at der ikke var nogen indflydelse. 

– Hvordan ved de det? Har de nogensinde stået inde i målet, lød det spørgede fra Peter Schmeichel. 

I videoen øverst i artiklen kan du høre meget mere til, hvad han havde at sige om situationerne. 

Samtidig skaber Cristiano Ronaldo store overskrifter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce