Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Peter Schmeichel advarer: Det her skifte kan vende op og ned på alt

Af Emil Plovgaard
26.06.2025 Kl. 19:34

Den tidligere Manchester United-målmand Peter Schmeichel ser positivt på klubbens tidlige transferaktivitet denne sommer.

Schmeichel, der var en nøglespiller i Uniteds legendariske trup fra 1991 til 1999 – inklusive det historiske Treble-hold – ved, hvad der kræves for at lykkes på højeste niveau med klubben.

Han mener, at den nye signing, Matheus Cunha, er præcis den type spiller, United har brug for.

– Det er et positivt skridt, lyder Schmeichel til MUTV under det velgørende arrangement Soccer Aid. 

– Vi har i årevis ikke hentet virkelig stærke Premier League-spillere, og at Cunha er det første skifte sender et vigtigt signal.

Den brasilianske angriber beviste sit værd i Premier League med 15 mål og 6 assists for Wolverhampton i sidste sæson. Netop erfaringen fra den engelske liga er ifølge Peter Schmeichel altafgørende:

– Vi har hentet for mange spillere, der har gjort det godt i andre ligaer, men Premier League spilles i et andet tempo – 90 minutter nonstop. Det er langt sværere end andre ligaer.

Schmeichel fremhæver, at Cunhas evne til at tilpasse sig Premier Leagues intensitet og fart er en af de vigtigste faktorer for hans succes i Manchester United.

– Det er godt, vi har skrevet kontrakt med en spiller, der allerede kender Premier League. Nogle gange skal man betale lidt ekstra for den sikkerhed.

Med tilgangen af Cunha føler Peter Schmeichel, at United er på rette vej mod at genfinde deres tidligere styrke.

Andetsteds forlyder det, at Christian Nørgaards drømmeskifte til Arsenal risikerer at smuldre. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce