Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Personlige vilkår på plads: Chelsea nærmer sig første sommersigning
Kort efter Premier League-afslutningen valgte Chelsea at sælge Asmir Begovic til Bournemouth. Den bosniske landsholdsmålmand har i foråret givet udtryk for, at han ville have mere spilletid, end det var tilfældet på Stamford Bridge.
Derfor er Chelsea-manager Antonio Conte på udkig efter en erstatning denne sommer, og tirsdag aften beretter flere engelske medier, at The Blues er blevet enig med Willy Caballero, der har kontraktudløb med Manchester City denne sommer, om en kontrakt.
Den argentinske målmand har længe været meldt på vej til hjemlandet Boca Juniors, men nu ligner det i stedet, at Chelsea har vundet kampen om hans underskrift. Dermed kan den rutinerede målmand se frem til at blive i England og Premier League.
Annonce