Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Perez vil stadig have Super League - sammenligner det med tennisopgør

Af Jeppe Augustsen
02.10.2022 Kl. 19:20
Florentino Perez har ikke opgivet Super League-projektet.

Super League-projektet, der blev lanceret sidste år, levede ikke længe, da de engelske klubber droppede det efter to døgn.

Real Madrids præsident, Florentino Perez, var en af de største fortalere for projektet, og han har ikke opgivet det endnu.

Han mener fortsat, at de har brug for Super League, og han sammenligner det med store tennisopgør.

– For at løse et problem, skal man første indse, at man har et problem – og vores elskede sport er syg, siger Florentino Perez ifølge BBC. 

– Nadal og Federer spillede mod hinanden 40 gange på 15 år. Indtil videre har Nadal og Djokovic mødt hinanden 59 gange på 16 år. Er det kedeligt? Disse opgør har fået tennis til at vokse som helhed.

– I fodbold er disse tal vaklende. Det viser sig, at vi blot har mødt Liverpool – et historisk hold med seks euroæiske mesterskaber – ni gange på 67 år, og kun tre af gangene i Madrid. Vi har kun spillet mod Chelsea fire gang i Europa, lyder det fra Florentino Perez.

Annonce