Pereira tæt på ny United-kontakt
Andreas Pereira har været i Manchester United siden sommeren 2012, hvor han kom til klubben fra PSV i Holland. De første år brugte han på klubbens U18-hold, inden han i 2015 blev rykket op i førsteholdstruppen. Endnu har det store gennembrud på Old Trafford dog ladet vente på sig.
Derfor har den unge midtbanespiller også været udlejet til henholdsvis Grenada og Valencia i de seneste sæsoner, mens han i denne sæson fik 15 optrædner i Premier League for De Røde Djævle. I marts valgte klubben så at udnytte en option i spillerens kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2020.
Nu skriver engelske medier, at Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær overvejer at tilbyde den 23-årige midtbanespiller en ny kontrakt, som skulle forlænge opholdet på Old Trafford til 2023.